Danselabyrinten er en kopi af Trojaborgen i Visby. Der er lagt 2500 sten. Turen gennem labyrinten er på 736 m.

Labyrinter har været kendt i 3-4 årtusinder og i mange kulturer.

Den ældste og vel mest kendte kaldes Trojeborg-typen, som har navn efter den store stenlagte ”Trojaborg” ved Visby på Gotland.

Sagnet fra Visby fortæller at en kongedatter var blevet fanget af røvere og spærret inde i en hule under galgebjerget. Hun fik kun lov at slippe fri, hvis hun hver dag lagde en sten på jorden i et bestemt mønster. Og just da der var gået 365 dage, var Trojaborgen færdig, og kongedatteren blev frigivet. (Der er dog lagt adskillige flere sten).

Fra Finland berettes, at i gamle dage dansede unge jumfrudansen. En ung pige blev placeret i stenlabyrintens midte, og en ung mand skulle finde frem til hende gennem gangene. Klarede han dette uden fejl, skulle han bære hende ud samme vej. Gik også dette godt, var pigen hans. Alt dette skulle ske til sang og taktfaste håndklap fra det øvrige selskab, og også lidt i hemmelighed for forældre og ældre folk.

Fra tidligste tid har labyrinten været forbundet med magi. Forestillingen om at en bygnings indgang måtte beskyttes, synes et være tæt forbundet med labyrintfiguren. Baggrunden er bl.a. den opfattelse, at onde væsener kun kan bevæge sig ligeud. De kan således ikke uden videre finde vej igennem en labyrints vindinger, og skulle de slippe ind, vil det være svært for dem at finde ud igen. Ved det uoverskuelige i labyrinten bliver en angriber forvirret, træt, vildledt, opholdt eller narret. Generalt forestillede man sig, at det at gå i labyrinten bragte lykke eller var ondtafvisende.

Se flere billeder fra Trojaborgen på fotogallerier!