Når man besøger Forundringens Have, er Fortælle - og Dansehuset det første man møder. Det er et smukt rundt hus, hvor stolper af rundtømmer bærer en meget spændende tagkonstruktionen. Denne konstruktion er en særlig oplevelse, som fornemmes inde i huset. Væggene er udvendig beklædt med tagspån, som er lavet af cedertræ. Taget er et levende græstag. I dette hus serveres ofte kaffe og kage for havens besøgende.
Af rundtømmer og kalmarbrædder har vi bygget et udekøkken, som især bliver brugt på åbne dage, hvor der laves mad af havens grøntsager. Endvidere er campister velkomne til at bruge udekøkkenet. Tørketålende stenbedsplanter danner her et smukt tag i grønne og rødgule farver.
Vores naturcamping er også naturligt byggeri. Der er 3 sheltres og multtoilet hvor rundtømmer danner den grundlæggende konstruktion. Væggene er beklædt med kalmerbrædder. Det hele holdes sammen af trædyvler. Også her er der et levende græstag.
Jordtag
Da det bliver mere og mere hyppigt med kraftige regnskyl, kniber det i byerne med at kloaksystemet kan aftage regnvandet, hvilket resulterer i oversvømmelser. Grønne områder såsom parker og haveanlæg kan aftage en del af overfladevandet, men også jordtage har en positiv effekt.
Jordtage opsuger det meste regnvand. Det overskydende regnvand forsvinder meget langsomt, dvs. at efter et kraftigt regnskyl, vil regnvandet langsomt dryppe ned i nedløbsrørene og fordampe.
Dette beskytter det eksisterende kloaksystem, hvor overbelastningen formindskes.